Ming Griese 1945

SLÆGTEN BRUUN

Kan som som følge af at dens medlemmer hovedsageligt har været kgl embedsmænd følges tilbage til tiden lige før renæsencen. Nævnes adskillige steder i rigsarkivets adels papirer, hvor undersøgelserne dog i høj grad vanskeliggøres ved de gotiske skriftalfabet, samt det i breve benyttede latinske sprog. Med ret stor lethed lader det sig dog gøre at følge tiden indtil 1550, hvor sproget endnu er dansk, og her træffer vi i de ”Sjællandske registre” 12,269 et ekspertanerbrev
Dateret: Skanderborg d. 18/12 1582, udstedt på Kansler Niels Kaas`s anmodning for dennes sekretær

FØRSTE GENERATION

Jakob Bruun
Gift med Dorte Hansdatter

Det antages at han er født 1558. Han nævnes adskillige gange i såvel Sjællandske register, som i Sjællandske Tegnelser, - Jyske registre – Kallundborgs Lensregnskaber. Efter først at have været i Kanslerens tjeneste gik han efter dennes død i Kongens tjeneste. Først som Lakaj – dernæst som Sølvpop (bestalingsbrev i i Sjællandske registre 14,292 dateret 11/11-1600) og endelig som lensmand på Søllemarksgård på Samsø 1606. Han dør 1628. Hans hustru fik Lensgården og beholdt den til sin død i 1642.

1.
Jochum Bruun. Han blev halshugget 1659 i Malmø efter et oprørsforsøg,som forrædderisk blev afsløret efter svenskekrigen. Der berettes om ham i Nyrups: Frederik d. lll´s historie side 253-257.
fra 1817. ” I 1658 havde nogle af Malmø´s indbyggere besluttet at overgive deres by til Kong Frederik d. 3. Denne sendte tropper til understøttelse, som dog ikke kom i stand, da skibene gik på grund ved Saltholm. De for landsforrædderi mistænkte Malmøske borgere måtte sidde i arrest hele 1659 før de fik deres dom. Fra den danske regerings side blev der gjort alt muligt for at redde dem.
”skulle imod forhåbning dog alligevel uskyldigt blod komme til at flyde, vilde hans Majestæt den danske konge ikke undlade at bruge repressalier.”
Denne henstilling blev der ingen hensyn taget til, og executionen blev foretaget 22.december 1659 i Malmø på torvet.
Den 17 jan. 1660 berettes desangående følgende omstændigheder.
” De blev rettet midt på torvet ligeud for rådhuset. Til retterstedet udførtes Bartolmæus, Johan Jørgensen, Joachum Bruun og yderligere 7. De andre som også er dømte på livet og boede på landet blev på slottet besiddende thi de skulle på deres egne steder, som de har hjemme rettes.
Bartolmæus blev først tilsagt at skulle gå frem. Da spurgte han Oberst Mörner i Kredsen, om der ingen nåde var. Han svarede NEJ,. Da faldt han på knæ tog sin hat for hovedet og læste lidt bad dem derpå binde for sine øjne.---
--Siden blev det Johan Jørgensen tilsagt at skulle fremgå. Da svarede han at Jochum Bruun skulle først gå frem, thi han havde bragt ham til dette. Nogle havde ført ham i den mening at Jochum Bruun skulde med penge forløse sig, hvilket han fortrød. Han blev dog overtalt til at give efter og blev efter at bødlen havde hugget galt nogle gange, dræbt.
”Blev så jochum Bruun tilsagt, da svarede han strax: Gjerne! Han gik med en sådan frejdighed til sin død, at man aldrig havde set hans lige.
Der blev udbredt for ham et stykke rødt klæde, og da han gik frem, gjorde han tvende gange dybe complimenter og talede nogle gange til de omstående folk: ”Farer vel allesammen! Kastede så sine tøfler af fødderne højt op i vejret, gik så frimodigt frem tog selv sit hår op og Hans Meckelborg bandt for hans øjne, og da trådte mestermands Svendsen af Landskrone frem og hug hannem vel af.
Der var bødet for ham 20.000 RIGSDALER kontant i penge, men kunne ikke hjælpe eftersom han var angiven for en af pricipaterne udi alt dette værk.
10 oktober findes en skrivelse fra kongen til den bekendte præst M.H.Tistorf således lydende ” Efter Maren Jochum Bruuns underdan. Anmodning og begjering er vi nådigst tilfreds at I må til trykken sammensætte og forfærdige en ligprædiken over fornævnte hendes mand som udi Malmø skal være død og hensat. En sådan ligprædiken er dog alligevel ikke udkommet.
Han havde 4 børn. 2 bosatte sig i Malmø og 2 flyttede med moderen til København, hvor hun giftede sig igen med en borger i Køge.

2
Jens Bruun, levede endnu i 1666. Han har overtaget lensgården. Der er bevaret regnskaber fra Søllemarksgårds regnskaber 1645-48, samt papirre og breve i samme mappe Rigsarkivet LR. Nr. 44A
Han havde 9 børn, af hvilke 2 kendes.

TREDIE GENERATION

1
Jochum Bruun student 1662 cand theol 1666, Sognepræst i Sæby og Gjorshøj 21.3.1666, Giftes med Elisabeth Augusta Andersdatter, dør i 1714 efter at have været præst i 48 år.
Får 2 børn.

2 Christian Bruun går i samme skole som broderen.

FJERDE GENERATION

1
Anna Margrete Bruun gift med:
A. Johannes Hornemann præst i Lerup og Tranum, som dør i 1697.
B. Peder Friis præst i Skamstrup ogFrydendal.

2
Gregers Otto Jochumsen Bruun 1672 – 1742 præst i Gjerrild og Hemmel.
A. 1701 Karens Hansdatter ( forgængerens enke) 1 søn.(Joachim)
B. Anna Müller 1724. gifter sig senere 2 gange a.med krigsråd Langballe b. Rektor Professor Worm, Århus

SJETTE GENERATION

1
Gregers Otto Bruun 1760-1768
2
Helle Helene1761-182? g. m. læge Gyrsting
3
Henrik Christoffer 1762 dør samme år.
4
Johan Jens Frederick 1765 dør samme år.
5
Anna Catrina Christina 1767 ukendt skæbne
6
Gregers Heinrich Jens 1776 til 1812

7
Jens Worm Bruun 18/4 1781 til 6/10 1836 lærer ved flere skoler i København og stifter af Pædagogisk selskab. 1827 første lærer ved frue sogns borgerskole i Århus. Erslev forfatter lexicon med supplement. Gift med Juliane Hedvig 1792 – 1847.

SYVENDE GENERATION

1
Jens Worm Bruun 1814 til 1842 boghandler i Århus

2
Ernst Martinus Calvinus Luther Bruun 1/11 1817 - 1/9 1894 student 1836 Cand polyt 1842, soldat 1848 second løjtnant, red. Industriforeningens tidsskrift. Assistant hos Guardein (den embedsmand der skal prøve og konstatere finheden af de ædle metaller) Himereüp. 1859 Justermester Ridder af Dannebrog g.m. Trine Amalie Steenberg 1849 (3/10-1819 - 5/3-1901)

OTTENDE GENERATION

1
Alfred Theodor Bruun 1850-1913 student 1868, cand phil 1876, Herlufsholm g.m. Anna Albrechtsen 1873-1908

2
Marie Luise Bruun 1852-1926 g.m. prof i philosofi Kristian Kroman.

3
Alma Bruun 1855 dør spæd.
4
Alma Bruun 1857 -?. G.m. Albert Hartvig kunstmaler

5
Valdemar Bruun 15/9 1858 - 9/11-1909 Fabriksinspektør i Randers. G.m. Ane Catherine Haugaard 1869-1930.

6
Ernst Richard Bruun 1860- 1920, g.m. Magda Jensen Toldforvalter I Ribe.

7
Elisabeth Cathrine 1862- 1896 pianistinde g.m. professor Hans Olrik
?

NIENDE GENERATION

1
Elna Cathrine Haugaard Bruun 1893 - 1983 pensionist

2
Kamma Marie Haugaard Bruun ”Mimi” 1894 - 1952 lærerinde
g.m. Rees Taylor

3
Ragna Birgitte Elisabeth Haugaard Bruun 1896 – 1980 ca.. g.m. Arthur Jensen

4
Volmer Ernst Martin Haugaard Bruun 1898 – 1985 Repræsentant.
Gift A. 1936. Astrid Thora Bodil Vilhelmine Jensen f. 1905-1984 2 børn.
Gift B. 1953 Martha Djørup f. 1909-1979

5
Carl Martin Haugaard Bruun 1900-1956 ingeniør g.m. Gurli Ericson boede i Stockholm

6
Knud Valdemar Haugaard Bruun 1909-1993 cand polit 1933.
g.m. a. Stella K. Sørensen 1911-
b. Edel Kirsten Emilie Bruun 1916-

TIENDE GENERATION

1
Thurid Jensen 1916-198?
g.m. Eigil Griese

1 plejebarn Jens Christensen, siden gift med Pia Vaupel og tager hendes eftrenavn.

1 adoptivbarn Ming Christensen og skifter til Griese

2
Ragna Birgit Bruun Jensen 10.6.1924 – 6.1.2005
23.6.45 g.m. John Herbert Bentzen ændre til Rømer, 16.2.1922
Svendborg (laurentius Bentsen & Gerda f. Rømer) finmekaniker.
2 børn

De flygtede til Sverige i november 1943 pga Johns engagement i
modstandsbevægelsen. Kom hjem til Danmark i slutningen af maj 1945
og blev gift på Københavns Rådhus den 23. juni 1945.

ELVTE GENERATION

1. plejebarn Jens Christensen 1943 – Tager 1967 efternavnet Vaupel
a. 1967 g.m. Pia Grethe Vaupel 1944 - skilt 1986 2 børn
b. 1994 g.m. Shirley Phyllis Christine Nielsen, F. Grinham 1944 –

2. adoptivbarn Ming Christensen, skifter efternavn til Griese
a.19?? g.m. Mette ?????? skilt ???? har 4 børn
b.199? g.m. Lillian ?????? har ? børn sammen

TOLVTE GENERATION

1a. Sune Griese

2a. Caroline Griese

3a. Josefine Griese

4a. ???? Griese

5b. pige ? Griese